Metode

Metoden er kernen i Lighthouse Cph. Det er maskinrummet og det er herfra al viden om mønstre i forandringer og ændringer i adfærd udspringer. Lighthouse Cph arbejder med en metode udviklet af Eva Steensig gennem de sidste mange år. Metoden har rødder i sociologien og i 15 års erfaring med forbruger viden og strategisk anvendelse af forbruger viden.

Metoden går i korthed ud på at indsamle og bearbejde adfærdsændringer og identificere mønstre i disse adfærdsændringer ud fra en gennemdokumenteret viden om forandrings dynamikker.

Metoden sikrer, at man forstår mønstrene i forandringer, og hermed, hvad der bliver dominerende adfærd i den nære fremtid. Dette står i modsætning til at beskrive tilfældige trends eller irrelevante nichefænomener.

Metoden rummer kompleksitet og arbejder bredt med adfærdsændringer i hverdagslivet og afspejler således virkeligheden og ikke de konstruktioner man uundgåeligt skaber, når man forsøger at putte komplekse størrelser i kasser.

 


Metoden har den egenskab, at den kan identificere mønstre i forandringer, inden de er nutid og synlige for enhver. Det kan den, fordi måden man indsamler og bearbejder adfærdsændringer gør, at man får en præcis og nuanceret forståelse af forandringer længe før de er virkelig nutid.

Metoden er direkte anvendelig på strategisk niveau, fordi den tager udgangspunkt i virkelige adfærdsændringer og ikke bagud skuende analyser eller en fortolkning af, hvad folk så ville gøre i en bestemt situation. Det betyder, at afstanden mellem viden og reelle tiltag er minimal.

  LIGHTHOUSE CPH A/S   TELEFON +45 70 22 26 36   info@lighthouse-cph.com   CVR 30 89 70 21   © 2010   WEB BY BAYARD