THE FUTURE OF FUTUROLOGY
Viden om nye behov og adfærdsmønstre skal kunne dokumenteres, hvis de skal bidrage til reelle strategiske forandringer. Desværre er der ikke tradition for, at fremtidsforskning i Skandinavien underlægges krav om stringens, metode-gennemsigtighed og dokumentation.
Metoden Lighthouse Cph arbejder med er systematisk og metodisk stringent. De strategiske anbefalinger vi kommer med hviler på de mønstre i forandringer vi identificerer.
De enkelte adfærdsændringer indsamles konstant af researchere og scouts, lægges i vores omfattende database og bearbejdes efterfølgende stringent og systematisk. Det betyder, at Lighthouse Cph som de eneste i Skandinavien kan dokumentere beskrivelsen af fremtidige behov og efterspørgsel minutiøst.
Metoden er krævende, fordi den indebærer at man konstant indsamler, opfanger og bearbejder adfærdsændringer systematisk på tværs af emner, kategorier, brancher m.m. Det betyder, at man hele tiden skal være derude i menneskers virkelighed og hele tiden sikre sig, at man er åben overfor ændringer i adfærd man slet ikke havde forventet.
Lighthouse Cph indsamler og bearbejder adfærdsændringer hele tiden uanset hvilke projekter vi for tiden er engagerede i. Det er bl.a. det man får gavn af, når man arbejder sammen med os; en dyb viden om sammenhænge og mønstre i forandringer, der rækker langt udover sporadiske ad hoc analyser. |
|
"Der er intet så misvisende som en fokusgruppe, hvor folk bliver bedt om at diskutere for eksempel et produkt i 2 timer. Det giver en forskruet opfattelse af, hvilken rolle det produkt spiller i menneskers liv og leder i værste fald til fatale beslutninger i virksomheden. I det hele taget er det meget bedre bare at se på, hvad folk gør. I stedet for at tolke på det de ikke siger, eller det man tror de ville gøre på baggrund af f.eks. livsværdier."
Eva Steensig
|